BHA

Hvad betyder det?

BHA er en forkortelse af Beta Hydroxy Acid, i almindelig tale kaldes den salicylsyre.

 

Hvad er salicylsyre?

Salicylsyre er en eksfolierende syre, men kan ikke sammenlignes med fx AHA og PHA, som er frugtsyrere. Salicylsyre har antiinfalmmatoriske egenskaber, og kan berolige en hud, som blomstrer med bumser, hudorme og aktiv akne. Salicylsyre har dog ingen fugtgivende ingredienser, som fx AHA.

 

Hvad har salicylsyre til formål ift. hudpleje?

Salicylsyre går i dybden i porerne, og kan dermed rense effektivt op på fedtet hud, akne og kraftige, udvidede porer da salicylsyre er fedtopløsende.

Du tænker måske, at det lyder som en kraftig sag, og ja, det er det også.

Når det så er sagt, så er den supereffektiv til netop problemhud, da den gør, ”det den skal”. Den skal rense op, og give huden et mere jævnt udseende, og samtidigt forberede huden til, at tilføre bl.a. fugt, som er det næste step, efter eksfoliering.

 

Salicylsyre ift. tør hud

Salicylsyre skal bruges, efter anvisning, og man skal være opmærksom på, at den kan tørre huden ud. Salicylsyre tilfører ikke huden hverken en plejende effekt, fugt eller andet. Salicylsyre trænger ned i dybden, mens frugtsyren virker på overfladen af huden. Så, hvis, du har tør hud, bør du gå forsigtigt frem.

 

Hvorfor er det så vigtigt med den fugt?

Fugt, fordi pH-balancen skal stabiliseres efter hvert brug af salicylsyre. Hvis ikke fugt, så kan huden enten udtørre eller også sende signaler om, at huden mangler fugt, og derved kan huden producere endnu mere talg og fedt.

Det handler om balance.

 

Kosmetolog Tip

Har du udfordringer med fedtet hud, skinnende T-zone, udvidede porer, bumser og lignende, anbefaler jeg, at du afprøver et salicylsyreprodukt.

Jeg selv, med en kombinationshud, bruger det for det meste som en toner, og helst i form af en toner-pad, efter afrensningen.

 

Produktanbefalinger med BHA/salicylsyre:

 

Renseprodukt: Some By Mi - AHA BHA PHA 30 Days Miracle Foam (139 kr.)

 

Toner: Isntree - Clear Skin BHA Toner (169 kr.)

 

Peeling pads: Mizon - Pore Fresh Peeling Toner Pad (159 kr.)

 

Sheetmaske: Barulab - The Clean Vegan AHA/BHA Mask (15 kr.)

 

Hvad skal du vælge?

Du bør udvælge max. 1-2 produkter, og sørge for, at ikke alle dine produkter indeholder BHA, da det som, ovenfor nævnt, kan have en udtørrende effekt, og husk så, et godt fugtgivende produkt efter salicylsyren.

 

De bedste hilsener Eva