Hvordan finder du din undertone?

Når det kommer til at finde den rigtig farve til alle former for  makeup til din hud, er det ikke kun hvor lys eller mørk det givne produkt skal være for at passe, men også hvilken undertone der er den rigtige. Faktisk er det ofte lettere få makeuppen se god ud, hvis den er lidt for mørk eller lys end hvis det er en gal undertone.

Kender du det når du har købt en splinterny foundation og det hele bare spiller, men pludselig får du kigget dig i spejlet og opdager til skræk og rædsel, at dit ansigt ser helt orange ud? Eller gråligt og trist? Måske lyserødt? Alt dette er fordi undertonen i din foundation har været en anden end din egen hudtone. Men fortvivl ej – efter dette lille indlæg har du helt styr på hvordan du undgår det.

 

Problemet er nu soleklart - men hvad er undertoner lige?

Hudtoner i ansigtsmakeup er ofte delt i 3, varm, kold og neutral. Et fåtal af produkter er udviklet til oliven hud med en grønlig varm tone, men ofte skal man som olivenhuddet finde sine matches i varme undertoner også.


De varme tone er forbundet med gyldne, gullige, rødlige toner, hvorimod en kold hudtone er med blålige og lyserøde toner. Alle mennesker ligger et sted herimellem, nogle har en meget varm tone, og nogle en meget kold og nogle slår ikke betydeligt ud til nogle af siderne og her kommer de foundations med en neutral undertone ind. Det er nemlig hverken en varm eller kold tone, men et sted lige imellem.

 

Nu har vi styr på hvad det hele går ud på – hvordan spotter man så sin undertone?

Start med at kigge dig i spejlet uden makeup og gerne med en bluse, hvor du kan se brystkassen. Mange af os har tendenser til rødme i kinderne og om næsen, som ikke skal forveksles med en kold og lyserød hudtone. Kig godt ind i spejlet og se om du synes din hud syner gylden eller lyserød og blålig. De gyldne toner er en varm hudtone, de lyserøde er en kold hudtone. Kan du ikke lige lure nogle af tonerne er du måske mere neutral i tonen.

 

Er det lidt svært at lure ved blot at kigge på huden, så er her 3 tips til at hjælpe dig på rette vej:

  • Når du har haft fat i en foundation i forkert tone – hvad er så galt?
    • Dit ansigt bliver orange – foundationen har haft en for varm undertone og du skal søge mod de kolde foundation eller neutrale
    • Dit ansigt bliver lyserødt – foundationen har haft en for kold undertone og du skal have noget varmere, kig på neutrale undertoner
    • Dit ansigt bliver gråligt – foundationen har haft en for kold undertone og du skal have fat i en foundation med en varm undertone
    • Dit ansigt bliver let fersken farvet – foundationen har haft en for kold undertone og du skal have fat i en varm undertone
  • Kig på indersiden af dit håndled og få et godt kig på dine blodårer – Er de blålige er det et tegn på en kold undertone, er den grønlige har du sandsynligvis en varm undetone. Fremstår de blå-grønne er du formentlig neutral i undertonen.

  • Hvilken tone af hvid passer dig bedst? Er cremet råhvide toner flottere på dig end en kridhvid, har du sandsynligvis en varm tone og gør det modsatte sig gældende har du en kold hudtone.

 

Nu har du forhåbentlig en bedre indikation af hvor du skal kigge næste gang du er på jagt efter den perfekte farvematch til din hud.