Katrine og Mettes favorit sheet-masker

En af de mest populære kategorier på dermaspace.dk er sheet-maskerne, og vi sender rigtig mange masker ud til skønne kvinder i Danmark dagligt. Mange har allerede opdaget de mange effektive sheet-masker, men nogle gange kan det godt være svært at finde rundt i de mange varianter.

Derfor har vi nu samlet en oversigt over vores egne favorit sheet-masker, så du kan finde lidt inspiration.

 

Mettes favoritter

 

Benton - Fermentation Mask Pack (29 kr.)

Denne her sheet-maske er min yndlings og den jeg bruger oftest. Den indeholder fermenterede ingredienser, hvilket har vist sig at være en ingrediens som min hud elsker. Efter jeg har brugt den, er min hud fugtmættet, rødme er formindsket og fine linjer synes mindre grundet den høje mængde af let-optagelige fugt.

 

Mizon - Enjoy Vital Up Time Skin Lift up Mask (24 kr.)

Mizon er nogle, som jeg altid kigger til, når jeg mangler sheet-masker. De er dygtige til at lave effektive sheet-masker med spændende ingredienser. Denne sheet-maske indeholder kollagen, hvilken er en ingrediens som fugter og nærer huden, så fine linjer fremstår mindre synlige.

 

Mizon - Joyful Time Essence Mask - Snail (12 kr.)

Snegleslim er en af de kontroversielle ingredienser i koreansk hudpleje. Mizon har specialiseret sig i at lave produkter med snegleslim, og derfor er denne sheet-maske med snegleslim også en af mine absolut yndlings. Især hvis jeg oplever udbrud af urenheder, så er den god til at få minimeret rødme og inflammation.

 

Etude House 0.2 Therapy Air Mask – Collagen (14 kr.)

Hele denne sheet-maske serie fra Etude House er af meget høj kvalitet og en af dem som jeg jævnligt anvender. Sheet-masken med kollagen tilfører fugt og næring til huden samtidig med at den forbedrer hudens elasticitet. Selve essensen som masken er opløst i er så tilpas tynd, at alt absorberer uden at efterlade nogen fedtet overflade. Derfor er denne perfekt til at anvende før en begivenhed, da man nemt kan lægge make-up ovenpå.

 

Barulab - The Clean Vegan Peptide Mask (15 kr.)

Peptider er næsten blevet det nye sort indenfor hudpleje, da det har en påvist anti-age effekt. Denne sheet-maske er med peptider samt en masse andre lækre og fugtigvende ingredienser. Derudover er den samtidig vegansk, og så har den en god pasform på huden.

 

Katrines favoritter

 

Benton - Snail Bee High Content Sheet Mask (24 kr.)

Dette er min yndlings go-to maske, når jeg vil have en, som kan lidt af det hele. Fordi at den både indeholder snegleslim og bigift, er den multifunktionel, hvilket jeg godt kan lide at mine sheet-masker er. Den fugter, formindsker synligheden af linjer og formindsker samtidig rødme, akne-ar og urenheder.

 

Mizon - Enjoy Vital-Up Time Mask - Anti Wrinkle (29 kr.) 

Mizon er et af mine favoritbrands, og denne sheet-maske er også en af favoritterne. Den indeholder granatæble, hvilket er fuldt af hud-elskende antioxidanter. Antioxidanter vil forebygge aldringstegn og beskytte huden mod irritation, hvilket er en fantastisk anti-age kombi!

 

Etude House 0.2 Therapy Air Mask - Hyaluronic Acid (14 kr.)

Til trods for hvor billig den er, så er denne maske en af dem som jeg aldrig bliver træt af. Essensen som den indeholder, er til den tynde side, hvilket betyder at jeg ofte bruger den under make-up. Hyaluronsyre fylder min hud op med fugt og giver en sund glød.

 

Petitfee - Resurrection Plant Soothing Gel Mask (15 kr.)

Denne maske er fuld af planteekstrakter og antioxidanter. Den er utroligt kølende, og jeg bruger den oftest hvis min hud er irriteret, og bare har brug for fugt og næring. Samtidig er det en lidt tykkere gel, som sheet-masken er opløst i, hvilket min hud er glad for når den har brug for en ekstra dulmende sheet-maske.

 

Benton - Fermentation Mask Pack (29 kr.)

Ligesom Mette er jeg helt vildt med denne sheet-maske. Det er svært helt at forklare, hvad den helt præcist gør for min hud, men jeg har overbevist mig selv om, at den bringer en helt særlig glød frem i min hud. Min hud er også rigtig glad for de fermenterede ingredienser i sheet-masken, som hjælper med en sund fugtbalance.