Kosmetologens 5 yndlingsingredienser

Vi kan alle have favoritter, også indenfor hudpleje, og for at nørde dybere; vi kan også have vores særlige favoritter indenfor hudplejeingredienser.

 

Hvordan finder man sine yndlingsingredienser?

Det mest realistiske, tænker jeg, er at man vælger de ingredienser, som passer til ens hudtype og behov. Behovet kan ændres fra årstid til årstid, så hvis du kender din hudtype, og ved hvilke ingredienser der er gode for den, kan du jonglere lidt rundt i de forskellige årstider ift. ingredienser.

 

Kosmetologens 5 ”darlings”

Mine 5 yndlingsingredienser, som jeg nødigt vil undvære i min hudpleje samt til behandlinger i klinikken, er:

1.   Salicylsyre (BHA)

2.   C-vitamin

3.   A-vitamin

4.   Frugtsyre (AHA) herunder mandelsyre og glykolsyre

5.   Niacinamid

 

1.   Salicylsyre (BHA)

Salicylsyre er det samme som betahydroxysyre, oftest forkortet som BHA. Syren stammer fra salicin, som udvindes fra pilebark. Salicylsyre har mange fordele til en hud med akne, bumser, tilstoppede porer og fedtet T-zone. Den er antiinflammatorisk, eksfolierer og renser dybt i porerne og regulerer talgproduktionen, Ydermere kan den mindske ar samt få dine porer til visuelt, at fremstå mindre.

Yndlings salicylsyreprodukt fra Derma Space:

Cosrx - BHA Blackhead Power Liquid (219 kr.)

 

2.   C-vitamin

C-vitamin er et antioxidant. Antioxidanter i hudpleje har mange fordele. Den vigtigste er, at beskytte din hud mod skader og nedbrydning af collagen. Den neutraliserer de frie radikaler i luften, som er ødelæggende for huden. C-vitamin i hudpleje dulmer irritationer, lysner, reducerer inflammation, booster collagenet og kan mindske fine linjer.

Yndlings C-vitaminprodukt fra Derma Space:

By Wishtrend - Pure Vitamin C 21.5% Advanced Serum (329 kr.)

 

3.   A-vitamin

A-vitamin er, som C-vitaminet, også et antioxidant. A-vitaminet er kendt som et uundværligt anti-age ingrediens. A-vitamin er supereffektivt til at behandle akne og bumser. Det kan mindske fine linier, rynker samt solskader. Det stimulerer produktionen af nye hudceller og dermed collagenproduktionen. Du kan ikke undvære denne ingrediens i din hudpleje, hvis du ønsker at arbejde med både aknebekæmpelse samt antiage i din hudpleje.

Yndlings A-vitaminprodukt fra Derma Space:

The Plant Base - Time Stop Collagen Ampoule (189 kr.)

 

4.   Frugtsyre (AHA)

Frugtsyre kan stamme fra flere forskellige kilder; glykolsyre(sukker), mælkesyre, mandelsyre og citronsyre.Frugtsyren har til formål at eksfoliere hudens overflade, Derfor kan man hjælpe sin hud på vej, til en mere effektiv cellefornyelse, ved at udskille de døde hudceller, og opnå en mere glat, jævn og ensartet hudtone, fasthed, fylde, spændstighed, minimere pigmentforandringer og fine linjer.

Yndlings frugtsyreprodukt fra Derma Space:

By Wishtrend - Mandelic Acid 5% Skin Prep Water (209 kr.) 

 

5.   Niacinamid

Niacinamid er det samme som vitaminet B3. Niacinamid kan have mange fordele i hudpleje. Det kan først og fremmest berolige en irriteret hud, det dulmer, reducerer rødme. Det kan udjævne hudtonen, og gøre den mere jævn, mindske porer og små akne-ar, fugte samt blødgøre og styrke hudens overflade.

Yndlings niacinamidprodukt fra Derma Space:

Mizon - Niacinamide Smoothing Body Lotion (169 kr.)

 

De 4 årstider

I forhold til årstiden, kan yndlingsprodukternes prioritet godt skifte, og nogle kan udskiftes, eller nok nærmere; yderligere tilføjes. En god ting er, at mange produkter oftest indeholder en kombination af flere superingredienser, som sammen giver den bedst mulige virkning.

Håber du har held med at finde dine helt egne favoritter, og hvis du mangler hjælp, er vi klar til at vejlede dig. 

 

Kærlige forårshilsener fra Eva