Sådan plejer du tør og sensitiv hud

Du kender det måske - din hud er tør, men samtidig har din hud nemt ved at blusse op, blive irriteret og have flager af tør hud. Når huden er sensitiv, vil du også opleve, at den har nemmere ved at blive tør og glansløs. Med sensitiv hud følger nemlig ofte en svækket hudbarriere, som har svært ved at holde på fugten.

 

Hvorfor opstår sensitiv hud?

Sensitiv hud kan opstå på baggrund af en lang række faktorer. Nogle af faktorerne kan man eliminere, så huden højest sandsynligt bliver mindre sensitiv. Andre faktorer, som fx. genetik eller hormonelle udsving, kan være svære at behandle.

Nogle af de mest almindelige grunde til, at huden er sensitiv er:

·      Hormonelle ændringer, fx. i forbindelse med menstruation eller graviditet

·      Stress

·      Over-eksfoliering eller brug af forkerte hudplejeprodukter

·      Ekstremt vejr - fx. megen kulde

·      Eksponering for solen og solbadning

·      En høj eksponering overfor luftforurening

·      Genetik

·      Hudsygdomme, som fx. rosacea

 

Hvad er tegnene på sensitiv hud?

Der findes mange variationer af ”sensitiv hud”, og det kan opleves forskelligt fra person til person. Dog er der nogle meget almindelige tegn, som vi blandt andet oplever at vores kunder siger:


·      Har brug for meget fugt

·      Rødmer let - fx. efter alkohol eller stærk mad

·      Har generelt områder med rødme i huden

·      Føles ofte ”stramt” og ubehageligt - evt. meget tør og dehydreret

·      Reagerer ofte negativt på hudplejeprodukter, der ikke er formuleret specifikt til sensitiv hud

·      Er generelt irriteret, tør og rødmosset

·      Der opstår nemt urenheder og ujævn hudtekstur

 

Hvordan behandler man hud, som er både tør og sensitiv?

Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i hvilke produkter og fremgangsmåder, der passer til ens sensitive hud. Her har vi dog samlet nogle simple og nemme tips at følge, som kan hjælpe med at formindske sensitivitet og tørhed i huden.

·      Brug produkter som er formuleret til sensitiv hud - eller kig efter en kort og simpel ingrediensliste

·      Undgå hårde eksfolierende produkter. Brug evt. en normal vaskeklud til at eksfoliere din hud med.

·      Brug parfume-fri og milde former for vaskemiddel, når du vasker dit tøj

·      Tag korte bade og undgå for varmt vand. Brug lunken vand, da dette irriterer huden mindre

·      Hold dig til en kontinuerlig, kort rutine med milde produkter, i stedet for at eksperimente og tilføre nye produkter ofte.

·      Når du køber nye produkter, så spot-test dem på huden bag øret for at se, om der kommer en reaktion

 

Ingredienser at gå efter, når du køber hudplejeprodukter

Der er flere forskellige hudplejeingredienser, som er fordelagtige at få inkluderet i sin rutine, hvis man har sensitiv hud der også er tør. Disse ingredienser har det til fælles, at de er gode til sensitiv hud, og vil samtidig tilføre et stort fugtboost.

 

Ceramider

Ceramider er en naturlig ingrediens indenfor hudpleje, da den allerede findes i høje koncentrationer i dit yderste hudlag. Ceramider kan hjælpe med at danne en sund fugt-barriere på huden, så man forhindrer irritation og fugttab. Samtidig er ceramider også en effektiv anti-age ingrediens, så det er en total win-win.

 

Produktanbefaling

Natcreme med ceramider:
Purito - Dermide Cica Barrier Sleeping Pack

Sheet-maske med ceramider:
Nature Republic - Real Comforting Mask Sheet - Ceramide

 

Panthenol

Panthenol er et andet ord for Provitamin B5, hvilket er en naturlig ingrediens som stabiliserer hud-barrieren og styrker hudens evne til at holde på fugten. Samtidig vil Panthenol også formindske hudtekstur og rødme, samtidig med at den gør huden elastisk og fugtet.

Produktanbefalinger

Dagreme med panthenol:
Etude House - SoonJung 2x Barrier Intensive Cream

Toner med panthenol (skintonic):
Etude House - SoonJung pH 5.5 Relief Toner

 

Vitamin E

Vitamin E er endnu en naturlig ingrediens, som ofte bliver brugt i hudpleje grundet dens beroligende, rødmeformindskende og anti-inflammatoriske egenskaber. Samtidig er Vitamin E en antioxidant, hvilket vil hjælpe med at beskytte huden mod irritation fra luftforurening.

Produktanbefalinger

Creme med Vitamin E:
Mizon - Black Snail All In One Cream

Sheet-maske med Vitamin E:
Real Comforting Mask Sheet - Vitamin E

 

Naturlige olier

Ansigtsolier er gennem de seneste år begyndt at vinde meget frem indenfor hudpleje. Det er de blandt andet fordi, det ofte er utroligt rene og milde produkter, som kan tilføre en masse gode fordele til huden. Blandt andet er en ansigtsolie god til at tilføre en masse fugt og næring, samtidig med at den forsegler alt fugten fra din hudplejerutine. Denne ansigtsolie kan både formindske tør hud og rødme, samtidig med at den tilfører glød og elasticitet.

Produktanbefaling

Ansigtsolie:
Keep Cool - Ocean Deep Blue Oil