Snegleslim - det nye mirakelmiddel!

Ud af de mange kontroversielle ingredienser, der er populære for tiden, tager snegleslim helt klart førstepladsen. Når man snakker med danske kvinder og mænd, om de koreanske hudplejeprodukter, er det et emne, der ikke kan undgå at blive vendt.

Normalt i Sydkorea

Det får også mange til at tabe kæben, når de hører, at produkterne kan indeholde helt op til 96 % ren snegleslim, og at det i Sydkorea har været brugt i mange år. Slimen stammer fra snegle, der bor i store plantager, der efterligner deres naturlige levesteder og omgivelser. Sneglene får VIP-behandling af avlerne, og det inkluderer på nogle plantager en økologisk kost, for at sikre, at de er glade og tilfredse.
 

Hvad får du ud af at bruge snegleslim?

Snegle producerer deres slim, for at reparere deres udsatte hud, når de får skrammer, sår og bliver udsat for solens stråler. Først og fremmest indeholder det en masse hud-venlige næringsstoffer. I kliniske test er det blevet konkluderet, at snegleslim forbedrer hudens tekstur og kvalitet, og formindsker rynker og fine linjer. Udover det, giver det en ungdommelig glød og har en fugtgivende effekt. En af de mest elskede fordele ved slimen, er dens evne til at lysne pigmentpletter, akne-ar og mørke pletter. Den er også kendt verden over for dens effektive virkning på akne, hvor den minimerer rødme og inflammation(betændelse) i bumserne, samtidig med, at den assisterer huden i at hele sig selv.
 

Hvordan skal det bruges?

Snegleslim kan findes i mange forskellige produkter, og skal som udgangspunkt bare bruges, som du normalt ville bruge et pågældende produkt uden ingrediensen i. Dog kan man, hvis man bruger en fugtighedscreme, der indeholder snegleslim, både bruge den som creme alene, eller komme den under sin normale dag-/natcreme.
 

Vær opmærksom på...

Inden du bruger produkter, der indeholder snegleslim i hele ansigtet, kan det være en god idé, at teste det på et lille område først. Produkter med snegleslim er selvfølgelig meget rene og sanitære, men ved førstegangs brug er der en lille risiko for, at din hud reagerer negativt på produktet. Dog vil de fleste ikke opleve nogle problemer, og vil kunne se en forbedring i deres hud indenfor et par måneder.

Vi anbefaler

Til dem der har fået vækket nysgerrigheden omkring de effektive produkter, har vi her et par anbefalinger, som man ikke kan gå galt i byen med:

Mizon - All In One Snail Repair Cream: En creme, der er populær hele verden over, for dens indhold af 92% snegleslim. Kan bruges af alle hudtyper, og er er kendt for bla. sine anti-age egenskaber, der udglatter rynker og fine linjer. Den behandler også pigmentfejl, som solskader og akne-ar.

Mizon - Snail Repair Intensive Ampoule: En let serum, der indeholder hele 80% filtreret snegleslim, og kan bruges af alle hudtyper. Giver en flot glød og let fugt, samtidig med at have de førnævnte fordele. 

Cosrx - Advanced Snail 96 Mucin Power Essence: En all-round essens, der med dens indhold af 96 % snegleslim forsyner din hud med intens fugt og glød. Den kan reparere alt fra tørre områder til akne og fine linjer. Det perfekte valg til alle hudtyper.

 

Kilde: ”The Effects of Filtrate of the Secretion of the Cryptomphalus aspersa on Photoaged Skin”
http://worldsbestskincare.net/docs/jdd.pdf