Upcoming Beautytrends 2021

Efter et 2020, hvor Covid pandemien har sat dagsorden med begrænsninger af alle slags, så har dette også medført nogle andre behov og ændringer hos de mange, ift. hudpleje og makeup.

 

Generelt, har der været mulighed for, at bruge lidt længere tid, på at pleje sin hud, og nogle af Jer, er måske dykket lidt ned i, hvilke produkter og hvilke ingredienser, der passer Jer bedst.

Kosmetologer, negleklinikker, frisører har været nedlukket, så der har været behov for selvpleje og selvforkælelse med ansigtsbehandlinger, manicure og hårfarvning hjemme.

 

2021 Beauty trends

Tiden kan man sige, har været præget af minimalisme ift. levevis, og hermed også i forhold til hudpleje, og nye (engelske) begreber er opstået; SKINIMALISM og NO-MAKEUP MAKEUP.

 

SKINIMALISM
Det er et begreb, som dækker over minimalisme indenfor hudpleje. Man bruger de nødvendige produkter der er behov for, til den enkelte hudtilstand, og undgår de unødvendige. Man finder frem til hvad der virker for din hud, og forbedrer og fokusérer på de områder, som trænger til lidt ekstra hjælp, fx akne, tørhed mm. I K-BEAUTY verden skæres der ikke ned på de 10-steps, men der forenkles på den måde, at man fokusérer på problemområderne, og arbejder på dem.

 

NO-MAKEUP MAKEUP
Dækker over et ”makeupfrit look”; Med NO-MAKEUP MAKEUP, har man en makeup så diskret, at den ligner et bart ansigt, men med fin glød, som kommer af en velplejet hud og med lidt hjælp fra produkter, som fremhæver ens fordele, og giver glød.

 

Andre har fået lyst til at give den gas og udtrykker sig i øjenmakeup’en med skønne og vilde 80ér farver, inklusiv eyeliner og buskede bryn.

Det ene udelukker ikke det andet, men én ting har de fleste hudinteresserede til fælles, og det er et ønske om et rent lærred; en ren hud.

 

Andre stikord for beautytrends i 2021:

·      Glød – brug fx en C-vitaminserum

·       "Mascne"produkter - ekstra pleje af hud på underansigt. Læs Katrines blogindlæg her

·       Læbemasker - læberne bliver så tørre bag mundbindet, og ekstra sprukne på denne årstid

·       Probiotisk hudpleje, som er forstærkende, fugtgivende og udglattende mælkesyreprodukter 

·       Gua Sha krystalsten til ansigtsmassage

 

Kærligst Eva Scott,

Lægeeksamineret kosmetolog & klinikindehaver